Weekend kurser
På vores weekendkurser har du mulighed for at fordybe dig i et specifikt emne inden for design og syning af tøj. Vores undervisere er erfarne inden for deres felt og vil, med deres viden og entusiasme for at skabe sin egen garderobe, lære og inspirere dig til at gøre det samme. Sy tøj, der passer smukt til dig, din krop og din personlighed.
"Hos os tager vi altid udgangspunkt i den enkelte person og dennes facon og krop. Der findes ikke forkerte kroppe, kun forkert tøj!"
Sy og Tilret til Din Krop
Vil du gerne lære at tilrette tøj, så det sidder smukt på kroppen? På dette kursus lærer du at forstå din krop gennem tilretning. Du kan vælge at fokusere enten på at tilrette en personlig grundform eller på tilretning af snitmønstre.
Dette weekendkursus giver dig mulighed for at fordybe dig i et projekt over en hel weekend. Vi har fokus på kroppens forskelligheder og arbejder altid ud fra den individuelle krop.
Vi starter kurset med en fælles gennemgang af basale tilretningsteknikker. Herefter arbejder vi videre med de individuelle projekter, hvor vi guider, underviser og vejleder dig igennem dit projekt. I løbet af weekenden vil der være flere fællesgennemgange af teknikker indenfor syning og tilretning, men du arbejder med dit personlige projekt – der er ingen fællesprojekter
Et ofte stillet spørgsmål er: ”Hvad kan jeg nå på en weekend?” Der er ikke ét entydigt svar på dette. Det afhænger meget af projektets omfang og din erfaring. Vi gør vores bedste for at hjælpe dig med at finde det rette projekt i forhold til din erfaring og med fokus på, hvordan du kan udvikle dig bedst muligt inden kursets start. Det endelige resultat afhænger dog af dit fokus. Her er tre måder at arbejde på:
Fokus på tilretning:
Hvis du allerede kan sy, men vil blive bedre til at tilrette og forstå, hvad der skal til for at få tøjet til at sidde godt, kan du vælge at fokusere på dette. Du kan enten arbejde med at lave en personlig grundform, eller du kan hjemmefra have syet 2-4 forskellige modeller i stout (prøvestof), som vi tilretter og arbejder med. Så får du mønstre med hjem, der er klar til at klippe og sy efter.
Fokus på at sy:
Hvis du er nybegynder eller øvet og vil blive bedre til at sy, lærer du her syteknikker, der giver dig mulighed for at skabe tøj, der ser professionelt ud. Hovedfokus er ikke på tilretning, men vi tilretter alligevel for at opnå det bedste resultat. Du arbejder med at sy et stykke tøj under kurset.
Som begynder kan du tage udgangspunkt i en nederdel, en simpel bluse eller kjole.
Som øvet kan du udfordre dig selv med en mere kompliceret model, der har mange detaljer, eller du kan arbejde med bukser.
Vi sørger for:
Mønsterpapir, tape, blyanter, linealer, papirsakse, symaskiner samt 2 meter stout pr. kursist
Snacks, te og kaffe
Du skal selv medbringe:
Symaskine (vi har også lånesymaskiner)
Stofsaks, knappenåle og andet, du normalt bruger, når du syr
Underviser: Alle How to do Fashions' undervisere har en relevant uddannelse og en baggrund inden for undervisning, tekstil og mode.
Hvor, hvad og hvordan?
Cirka 7 dage før workshoppen modtager du en mail fra mig med flere informationer. I denne mail aftaler vi også, hvad dit projekt skal være.
Pris: 2950 DKK for hele weekenden
Du kan eventuelt betale i 2 rater. Vælger du denne løsning, opkræves anden rate 14 dage før workshoppen starter. Dette kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.
Tidspunkter:
Lørdag: 9.30 - 16.30
Søndag: 9.30 - 16.30
Der er maksimalt 8 pladser, og holdet oprettes med mindst 5 deltagere.
Har du yderligere spørgsmål?
Skriv til nanna@howtodofashion.dk
Adresse:
Støvringvej 19, kld., 2720 Vanløse
Der er gratis parkering på adressen.
OBS! Tilmeldingen er bindende.
SÅDAN BRUGER DU DIN GRUNDFORM – Design dine egne mønstre
Har du en designer i maven og drømmer om at omsætte dine ideer til tøj? På dette kursus vil du få indsigt i mønsterudviklingens magiske verden og lære teknikkerne til at gøre dine ideer til virkelighed.
Hvis du allerede har en grundform til en kjole, men er i tvivl om, hvordan du får mest glæde af den, er dette det rette sted at starte.
På dette kursus lærer du at designe dine egne mønstre ud fra din grundform. Teknikken, vi arbejder med, hedder snitudvikling, og det er den metode, du bruger til at udvikle dine designideer til de mønstre, du drømmer om at sy.
Personligt bruger jeg min kjolegrundform til kjoler, bluser, skjorter, jakker og frakker.
Vi starter kurset med en grundlæggende gennemgang af, hvad snitudvikling er, og hvordan du arbejder med det. Under denne gennemgang vil der være faste øvelser, som vil give dig en større forståelse for teknikkerne. Derefter går du i gang med at udvikle det design, du ønsker at skabe. I løbet af weekenden vil der være flere fællesgennemgange af basisteknikker, men du arbejder med dit personlige projekt – der er ingen fællesprojekter.
På dette kursus vil du lære mange af de basisteknikker, der er nødvendige for at tage dine designs videre.
Du vil lære at arbejde med:
Designprocessen fra idé til mønster
Rørlig vidde
Forskellige snit og gennemskæringer
Hvilke designs der passer til hvilke typer stof
Hvilke linjer og snit der passer til din kropsform
Målet med weekenden er, at du får omdannet et af dine designs til et mønster og en prøvemodel i stout.
Vi sørger for:
Mønsterpapir, tape, blyanter, linealer, papirsakse, symaskiner samt 2 meter stout pr. kursist
Snacks, te og kaffe
Du skal selv medbringe:
Din grundform
Stofsaks, knappenåle og andre redskaber, du bruger, når du syr
Undervisere:
Alle undervisere hos How to do Fashion har en relevant uddannelse og en baggrund inden for undervisning, tekstil og mode.
Hvor, hvad og hvordan?
Cirka 7 dage før workshoppen modtager du en mail fra mig med yderligere information. I denne mail aftaler vi også, hvad dit projekt skal være.
Pris: 2950 DKK for hele weekenden
Du kan eventuelt betale i 2 rater. Hvis du vælger denne mulighed, opkræves anden rate 14 dage før workshoppen starter. Betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.
Tidspunkter:
Lørdag: 9.30 - 16.30
Søndag: 9.30 - 16.30
Der er maksimalt 8 pladser, og holdet oprettes med mindst 5 deltagere.
Har du yderligere spørgsmål?
Skriv til nanna@howtodofashion.dk
Adresse:
Støvringvej 19, kld., 2720 Vanløse
Der er gratis parkering på adressen.
OBS! Tilmeldingen er bindende.
Re-design og Omforandring
Har du en garderobe fyldt med tøj, du ikke bruger, men som du drømmer om at få i brug? Eller køber du ofte tøj, som du aldrig får brugt? Så er dette kursus måske noget for dig.
På dette kursus arbejder vi med at omforandre og re-designe, så dit ubrugte tøj kan få nyt liv. Weekenden byder på masser af inspiration, sytricks og tilretningsfifs, så du bliver bedre til at genoplive dit gamle tøj.
Mange af os har en fyldt garderobe, hvor vi kun bruger få af tøjet, fordi vi ofte køber ting, der enten ikke passer eller klæder os. Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der ikke fungerer, men vi mærker det, når vi har tøjet på. Re-design og omforandring kan hjælpe dig med at ændre tøjet, så det bliver til dine nye yndlingsstykker. Nogle gange kræver det små ændringer, andre gange lidt mere – vi hjælper dig med at se mulighederne, lærer dig syteknikkerne og giver dig en forståelse af, hvad du måske bør undgå at købe fremover.
Re-design er en intuitiv proces, hvor tøjet gentænkes uden at blive ødelagt eller ubrugeligt. Nogle ting kan forbedres, mens andre måske må opgives. Derfor kræver kurset, at du møder op med et åbent sind og en legende tilgang.
Fredag:
Vi starter weekenden med, at du medbringer det tøj, du vil arbejde med. Tag gerne mere med, end du forventer at nå, da en del af kurset handler om at blive inspireret til at få mere ud af din garderobe.
Mens jeg holder et oplæg om re-design og omforandringens muligheder, nyder vi en let aftensmad og gennemgår noget af det tøj, I har medbragt.
Lørdag og Søndag:
Vi vil lægge ud, sy ind og tilpasse, så dit glemte tøj kan blive dine nye favoritter. Der er ingen faste regler på dette kursus – målet er at skabe nye muligheder for tøjet.
Du vil lære at arbejde med:
At gentænke et stykke tøj og se nye muligheder
Hvilke linjer og snit, der passer til din kropsform, og hvordan du eventuelt kan tilpasse dem
At analysere dine fejlkøb, så du kan undgå dem i fremtiden
Vi sørger for:
Mønsterpapir, tape, blyanter, linealer, papirsakse
Snacks, te og kaffe
Du skal selv medbringe:
Tøj fra din garderobe, som du vil ændre – tag gerne flere ting med, selvom du måske ikke når det hele. Vi kan tale om de forskellige muligheder for hvert stykke tøj.
Stofsaks, knappenåle og andre redskaber, du normalt bruger, når du syr
Symaskine (vi har 6 lånemaskiner, men dette skal aftales)
Bånd, knapper og andet tilbehør, som måske kan bruges i dit projekt
Undervisere:
Alle undervisere hos How to do Fashion har en relevant uddannelse og en baggrund inden for undervisning, tekstil og mode.
Hvor, hvad og hvordan?
Cirka 7 dage før workshoppen modtager du en mail fra mig med yderligere information. I denne mail aftaler vi også, hvad dit projekt skal være.
Pris: 3500 DKK for fredag, lørdag og søndag
Du kan eventuelt betale i 2 rater. Vælger du denne mulighed, opkræves anden rate 14 dage før workshoppen starter. Betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.
Tidspunkter:
Fredag: 16.30 - 19.00
Lørdag: 9.30 - 16.30
Søndag: 9.30 - 16.30
Der er maksimalt 8 pladser, og holdet oprettes med mindst 5 deltagere.
Har du yderligere spørgsmål?
Skriv til nanna@howtodofashion.dk
Adresse:
Støvringvej 19, kld., 2720 Vanløse
Der er gratis parkering på adressen.
OBS! Tilmeldingen er bindende.