sværhedsgrad_2.png

Du skal bruge:

Stof, hvis bredden er 110 cm

  • 34-40 2 m

  • 42-48 2,4 m

Stof, hvis bredden er 140 cm

  • 34-40 1,4 m

  • 42-48 1,6 m

Vlieseline 0,75 m

Tråd

7 knapper diameter 0,8-1,2 cm

No. 17 Granada - Version 2


Skjorten har v-hals der afsluttes med belægning. Lukkes midt for med trenser og knapper. Ærmerne har en indvendig manchet med en lille slids og et læg som giver volumen. Forstykket er længere end bagstykket og slutter i to spidser.


Valg af materiale:

Fastvæves metervarer i let til mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, viskose, uld, hør og polyester. Det færdige udtryk vil være meget forskelligt alt efter hvilke metervarer du vælger. Modellen egner sig ikke til jersey.

Find din størrelse:

Tag mål efter bryst og talje og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål.
Se målskema.

Tilretning:

Jeg anbefaler, at du altid laver en prøvemodel, før du klipper ud i det rigtige stof. Så kommer dit hjemmesyede tøj til at sidde helt perfekt. Se tilretningsguide.

 
NO. 17 GRANADA ARB.TEGNING_V1.png
 

Klippevejledning:


KLIPPE VEJLEDNING_NO17_2.png

På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.


Syvejledning: 


OBS! Husk at der er lagt 1 cm. sømrum til mønsteret, med mindre andet er noteret.

1.       Start med at klippe alle dele ud.

2.       Stryg vlieseline på manchet, oplægningsbelægning, nakke-belægning og forstykke-belægning (E, F, D og G).

v1-2.png

 Sy kroppen

3.       Sy indsnittene på bagstykket, pres dem mod sidesømmen.

4.       Sy indsnit/læg på forstykket, pres dem i hver sin retning.

5.       Sy nakke - og forbelægning sammen i skuldersømmene, ret mod ret.

6.       Sy oplægningsbelægningen sammen med forbelægningen i sidesømmen, ret mod ret.

7.     Sy knap pløsen sammen på de to korte led, ret mod ret.

8.     sy og vend rouleauer. Del den i 7 lige store stykker

v2-7.png

9.       Overlock :

a.       Belægningen hele vejen rundt på indersiden. Se tegning.

b.       Sidesømme på for- og bagstykke.

c.       Skuldersømme på for – og bagstykke.

10.     Placer knappløsen på retsiden af højre MF, 1 cm fra halsens rå kant.

11.     Placer de 7 rouleauer med lige langt mellemrum imellem langs kanten på venstre MF. Første placeres 1,2 cm nede sidste 5 cm. fra bund

v2-11.png

12.     Sy skuldersømme sammen ret mod ret.

13.     Sy sidesømme sammen ret mod ret, split alle sømme.

14.     Placer belægningen ret mod ret på blusen og sy den til hele vejen rundt.

v2-14.png

15.     Understik belægningen i hals – og nakke og klip hakker i sømrummet.

16.     Understik bunden og klip hakker i sømrummet

17.     Pres kanten hele vejen rundt

18.     Læg bunden op enten med en stikning eller usynlig oplægning


v2-19.png

Sy ærmerne

19.   Sy manchetten sammen, ret mod ret, på den korte led fra kant til hakket. Se tegning. Split sømmen.

20.   Overlock:

a.       Kanten rundt på manchetten.

b.       De lange sømme på ærmet.

21.   Fold åbningen i ærmet sammen ret mod ret og sy fra 1 cm over åbningen til hakket.

22.   Fold nu stoffolden som et wienerlæg og sy wienerlægget. Se tegning.

23.   Sy ærmet sammen ret mod ret. Split sømmen.

v1-20.png

24.   Placer manchetten ret mod ret i ærmeåbningen og sy hele vejen rundt, uden at ”låse” slidsens sømrum fast. Se tegning.

25.   Vend og pres.

26.   Sy manchetten fast med en stikning hele vejen rundt i overlockskanten på manchetten. Sy inde i ærmet.

27.   Sy en rynketråd mellem de to hakker i ærmekuplen.

28.   Sy ærmet fast i skjorteblusen.

29.   Overlock alle lag sammen i ærmesømmen og pres sømrummet ud i ærmet.

30.   Placer de to knapper og sy knaphuller i skjorteblusen.